Spring til indhold

Landefakta

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Geografi

Hovedstad: Niamey

Areal: 1.267.000 km2 (Danmark 43.000 km2)

Indbyggertal: 19,9 mio (2015)

Befolkningstilvækst pr. år: 3,9% (2015)

Befolkning: Hausa 56%, Djerma 22%, fula 8,5% tuareg 8%, beri beri (kanouri) 4% samt arabere, toubou og gourmantche 1,2%

Sprog: Fransk (officielt sprog) samt lokale sprog - hausa, djerma, fulfuldé, kel, tamasheq m.fl.

Religion: 95% islam, 5% andre trosretninger, herunder lokale religioner og kristne

Tidsforskelle: GMT - 1 time (som Danmark)

Økonomi

BNI pr. capita: USD 390 (2015) (Danmark USD 58.550)

Vækst i BNP pr. capita: 3,6% (2015)

Gældssituation (år): Udlandsgæld 1.822 mio USD (2015)

Dansk udviklingssamarbejde: 82 mio. kr udbetalt i 2016

Valuta: Den vestafrikanske fælles møntfod - F. CFA. 1 DKK svarer til 88 F CFA

Regering

Statsoverhoved: Mahamadou Issoufou (PNDS), april 2011 og igen marts 2016

Statsminister: Brigi Rafini (PNDS) 

Udenrigsminister: Ibrahim Yacoubou (MPR)

Indenrigs- og sikkerhedsminister: Mouhamed Bazoum (PNDS)

Finansminister: Massoudou Hassoumi (PNDS)

Idenrigspolitisk situation

Med indsættelsen af Mahamadou Issoufou som ny præsident i april 2011 vendte Niger tilbage på det demokratiske spor. Det skete, efter at militæret havde taget magten i februar 2010, da daværende præsident Tandja forsøgte at ændre forfatningen for at fastholde magten udover de to grundlovsgivne regeringsperioder. Militæret slog fra starten fast, at man kun tog magten for at beskytte forfatningen, og at demokratiet ville blive genindført hurtigst muligt. Dette løfte blev holdt. I oktober 2010 godkendtes ved folkeafstemning en ny forfatning med stærkere garantier for demokratiet, og i starten af 2011 blev der afholdt præsident-, parlaments- og kommunalvalg. Som Mahamadou Issoufou (socialdemokrat) vandt.

Issoufou blev genvalgt ved præsident- og parlamentsvalgene i foråret 2016 for en ny fem-årig periode.

Landet har under Issoufou opnået en grad af politisk stabilitet, om end situationen må betragtes som skrøbelig politisk, økonomisk og socialt.

Nigers menneskerettighedsproblemer er overvejende knyttet til korruption og manglende retssikkerhed, situationen i fængslerne, hårdhændet fremfærd fra ordensmagtens side, smugling af personer, slaveri samt børnearbejde. Hertil kommer udbredt samfundsmæssig diskrimination og vold mod kvinder, herunder kvindelig omskæring og tvangsægteskaber med meget unge piger. Kvinders rettigheder er begrænsede af religion og traditioner, hvilket også er reflekteret i lovgivningen. Over de seneste år har der været en udvikling mod øget islamisering, hvor det bl.a. er lykkedes en række islamiske ledere og organisationer at bremse flere lovforslag relateret til pigers og kvinders rettigheder.

Lokalvalg planlagt afholdt i januar 2017 blev i oktober 2016 udskudt på ubestemt tid.

Regeringen har styrket pressefriheden, og der er en mangfoldig og livlig presse i landet. I de seneste par år er der dog kommet et fornyet pres på medierne, herunder fængslinger af journalister bl.a. i forbindelse med de seneste valg.

Niger er sikkerhedsmæssigt stærkt udfordret på flere fronter med ustabile naboer, herunder Libyen mod nord, nordlige Nigeria mod syd, Mali og Burkina Faso mod vest og endelig et stigende usikkert Tchad mod øst. Nigers parlament godkendte i februar 2015 enstemmigt deployering af nigerske tropper som en del af en regional interventionsstyrke i bekæmpelsen af Boko Haram.

Der har i 2016 været flere sammenstød mellem Nigers sikkerhedsstyrker og Boko Haram i det sydlige og østlige Niger. Den forværrede sikkerhedssituation forårsaget af terrorbevægelsen Boko Haram har ført til ca. 121.000 internt fordrevne samt omkring 105.000 nigerianske flygtninge i Niger. Samtidig opholder ca. 61.000 maliske flygtninge sig i Niger pga. af uroen og den humanitære krise i Nordmali.

Økonomi

Niger er et af verdens fattigste lande (nr. 188 ud af 188 lande på Human Development Index 2015). Niger besidder også flere andre kedelige rekorder: Næsten 90 pct. af Nigers befolkning, eller 16,6 millioner mennesker, lever i fattigdom, og 40 pct. lever i absolut fattigdom. Det estimeres, at 3,5 millioner mennesker i Niger lever med kronisk fødevareusikkerhed. 3 ud f 4 fattige i Niger er kvinder. 50 pct. af Nigers kvinder bliver gift før de fylder 15. Nigers kvinder føder i gennemsnit 7,6 børn, hvilket er den højeste rate i verden. Der er en årlig befolkningsvækst på 4 pct. og mere end to tredjedele af Nigers befolkning er under 25 år. Halvdelen er under 15 år.

Regeringen står således over for enorme udfordringer med at skabe økonomisk vækst og udvikling, kontrollere den høje befolkningstilvækst og imødegå trusler fra klimaforandringer. Trods de mange udfordringer oplever Nigers økonomi en relativ stabil økonomisk vækstrate, der dog er stærkt afhængig af landbrugssektoren og derfor klimatiske forhold. Den økonomiske vækstrate står ikke desto mindre over for to hovedudfordringer, 1) den fortsatte ustabile sikkerhedssituation i regionen, med deraf behov for løbende øgede udgifter til sikkerhedssektoren samt 2) landets befolkningsvækst på næsten 4 pct. om året. Ustabiliteten i det sydlige Niger pga. Boko Haram udfordrer også Nigers handel med den store handelspartner, Nigeria.

Niger har et betydeligt udviklingspotentiale som eksportør af uran. Niger er nu også blevet olieeksportør, men faldet i oliepriserne har påvirket usikkerheden omkring rentabiliteten i olieudvindingsindustrien.

Økonomien er i den seneste tid blevet ramt af terroraktiviteter og kidnapninger rettet mod specielt udvindingsindustrien. Specielt omkostninger til sikkerhedsforanstaltninger øger presset på regeringens budgetter.

Danmarks bistand til Niger retter sig mod landbrugsudvikling, støtte til vand og sanitet, og støtte til god regeringsførelse, herunder fremme af decentralisering og kvinders rettigheder. Endelig støtter Danmark en stabiliseringsindsats i det nordlige Niger i samarbejde med EU og FN.

Den danske bistand har ført til markante forbedringer for Nigers befolkning, bl.a. har flere hundrede tusinde fattige i det østlige Niger fået adgang til rent drikkevand. Inden for landbrug har Danmark bidraget til fødevareproduktion og til kampen mod ørkendannelse i nogle af verdens fattigste områder med ekstremt vanskelige naturforhold.

Udenrigspolitisk situation

Nigers udenrigspolitik er fokuseret på udviklingssamarbejde og sikkerhed. Regeringens ambition om at styrke Nigers internationale relationer er til fulde lykkedes, og forholdet til bl.a. den Afrikanske Union, ECOWAS, IMF, Verdensbanken og bilaterale partnere, er blevet genetableret. Relationerne til Frankrig – den gamle kolonimagt og Nigers væsentligste handelspartner og bilaterale donor – forbliver stærke. Kina udgør en stadig vigtigere strategisk partner ikke mindst pga. investeringer i olieudvinding og et raffinaderi. Niger er også særdeles aktiv i det regionale samarbejde i ECOWAS med henblik på at løse konflikten i Mali samt i det militære samarbejde om terrorbekæmpelse med Algeriet, Mali og Mauretanien.

Niger har traditionelt spillet en aktiv politisk rolle i AU, ECOWAS og senest G5 Sahel samt FN. Præsident Issoufou indgik som en del af ECOWAS mæglerteamet i krisen i Elfenbenskysten i 2012-13. Niger varetager for indeværende eksekutivposten i G5 Sahel.

Links

 Dansk-Nigers Venskabsforening http://www.niger.dk/venskab/
 Friends of Niger http://www.friendsofniger.org/
 Lonely Planet http://www.lonelyplanet.com/niger
 CARE Danmark i Niger http://www.care.dk/herarbejdercare/niger
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind