Spring til indhold

Tematisk program for vand og sanitet

Programperiode 2017-2022

Vand er en sårbar ressource i Niger og kommer mere og mere under pres. Der er stigende konkurrence om vand til produktive formål og til brug for befolkningen.

Det generelle formål med Danmarks støtte til vand- og sanitetssektoren i Niger er at bidrage til at sikre en bæredygtig forvaltning af vandressourcer samt en bæredygtig og lige adgang til drikkevand og sanitet.

Det tematiske vandprogram, som har et budget på 195 millioner kr., er en støtte til Nigers eget vandprogram, og har tre hovedindsatser:

At styrke en bæredygtig samt lige adgang til drikkevand. Der er særlig fokus på reduktion af uligheder mellem de forskellige regioner i Niger. Generelt gælder, at adgangen til rent drikkevand på landet i Niger er meget lav.

At fremme hygiejne og sanitet i Niger. Fokus er på ændring af toiletvaner og ophør af brug af det åbne område som toilet.

At styrke vandressourceforvaltningen i Niger. Danmark hjælper også Nigers vandministerium med at arbejde med forebyggelse af lokale konflikter over adgang til vand.

Midlerne indgår i en fælles donor- og regeringsfond for vand og sanitet, og implementeringen af de danske midler er delegeret til Luxembourg.

Nigers mål er et øge andel af befolkningen i landområder med adgang til rent drikkevand fra 17 pct. (2015) til 50 pct. (2020). Og at øge andelen af befolkning i landområder med adgang til basis sanitetsydelser, fra 27 pct. (2015) til 40 pct. (2020).

Programbudget

Indsatsområder

Budget
(millioner kroner)

Budget
(milliarder FCFA;afhængig af vekselkurs
)

Adgang til drikkevand, sanitet og vandressourceforvaltning

107

9,4

Teknisk assistance til Niger

26,5

2,3

Reviews, studier, revisionerog administrationsgebyr til Luxembourg

21,5

1,9

Ikke-allokerede midler

40

3,5

I alt

195

17,1

Det tematiske program vil blive monitoreret og evalueret med udgangspunkt i eksisterende nationale systemer indenfor vand, sanitet og integreret vandressourceforvaltning.

Det tematiske program er udarbejdet til at støtte Nigers regering, som har opretholdt vand- og sanitetssektoren som en prioritetssektor, og med henblik på at sikre bæredygtig og lige adgang til vandressourcer samt at fremme lighed i serviceydelser til befolkningen indenfor vand og sanitet.